Er du i tvivl, så find hjælp her! Under spillet kan du finde Hjælp i side-menuen til venstre.
FOOD FIGHT er ny og sjov måde, hvor eleverne kan øve sig og teste deres viden i faget madkundskab.
FOOD FIGHT er et web-baseret brætspil, hvor 2 hold dyster mod hinanden.
FOOD FIGHT kan spilles på tid eller som et race.
FOOD FIGHT indeholder omkring 1400 spørgsmål, som alle bygger på fagets færdigheds- og vidensmål.
Spørgsmålene er produceret af studerende* ved Professionshøjskolen UCC, Campus Carlsberg med undervisningsfag i Madkundskab og med Ph.d og lektor i madkundskab, Helle Brønnum Carlsen som redaktør.
FOOD FIGHT er udviklet og produceret for Miljøstyrelsen af Benjamin Creative, 2018.
Spørgsmål eller kommentarer til FOOD FIGHT kan rettes til Miljøstyrelsens Informationscenter på info@mst.dk eller tlf. 7254 4466.
*) Allan Steen Skov, Camilla Lykke Hansen, Ida Haarby Drevald, Liv Kim Jespersgaard, Louise Lydeking Nielsen, Mie Bødtker Lausten Johansen, Nynne Rasmussen, Rikke Wistoft Andersen, Sara Skovgaard Skaaning, Sif Amalie Cavling, Sofie Olsen, Stina Røgen Andersen.
Start FOOD FIGHT fra startskærmen. Har man spillet før, kan man hente maskot og holdnavn under “Oprettede hold”.
Begge hold vælger en maskot og holdnavn. Specialtegn er ikke tilladt.
Brug enter/return, eller tryk gem efter endt editering.
OBS.: Se forklaringer på de forskellige indstillinger i menuen, øverst til venstre. Du kan klikke på spørgsmålstegnet ud for bl.a. "Ekspert" og "Send resultat til lærer".
Som lærer kan du få tilsendt dine elevers resultater, og du kan slå ’Ekspert’-funktionen til, så det bliver mere udfordrende for dine elever.
Her kan man vælge et helt område eller åbne hvert område – “harmonikaen” – og vælge et eller flere delområder.
Når de aktuelle områder er valgt, trykkes “Videre”.
RACE: er gælder det om at komme først i mål. Spilletid afhænger af viden og turen rundt på pladen.
TIME: Her vælges en tid (5-30 min). Nu gælder det om at samle så mange point som muligt på den valgte tid.
“Start spillet” (knap), og spillet går i gang.
Spillet går i gang, og FOOD FIGHT vælger tilfældigt, hvilket hold der starter.
Spilles der Race, vil begge hold starte oppe i venstre hjørne, og målet er placeret i modsatte hjørne. Jo tættere et hold kommer på mål, desto flere point tildeles der. Hvis et hold går baglæns, bliver der fratrukket point. Første hold i mål tildeles 75 point.
Det kan derfor være nødvendigt at vente med at gå i mål for at nå at optjene nok point ved at svare korrekt på flere spørgsmål, hvis modstanderholdet har flere point (over 75 point).
Spilles der Time, vil hold 1 starte oppe i venstre hjørne, og hold 2 i modsatte. Der tjenes kun point på korrekte spørgsmål.
Hvert felt har et symbol for vidensområde/færdighed. Spørgsmålet, når man lander på et felt, afhænger af disse symboler.
I feltguiden (knap oppe i højre hjørne af spillet) er der en forklaring på hvert symbol/felt. Det er også muligt at trykke på et felt for at få en forklaring.
Felter, man kan gå til, vil blive highlighted, og en tekst-ballon vil vise, hvad feltet indeholder.
På pladen findes nogle ”bonusfelter”. Deres funktion kan også ses i ”feltguiden”.
• Terning: Giver et ekstra slag (men ikke noget spørgsmål).
• Tornado: Flyt til vilkårligt tornadofelt, og få et spørgsmål i en tilfældig kategori.
• Joker (spørgsmåltegn): Her kan alt ske:
- Holdene bytter plads
- Få et spørgsmål i en tilfældig kategori
- Ryk til et valgfrit tornadofelt
- Få et ekstra slag
For at rykke rundt, slår hvert hold med en digital terning, der kan vise 1, 2 eller 3.
Spillet slår selv med terningen, når det er næste holds tur.
Når et hold rammer et spørgsmålfelt, vil spørgsmålet blive vist inkl. 2-4 valgmuligheder.
Er svaret korrekt, tildeles holdet 25 point, og man får en ekstra tur (terningen slås).
Svarer man forkert, tildeles 0 point, og turen går videre.
Vinderen af Race er det hold, der kommer først i mål efter at have modtaget 75 point på målstregen, og har flere point end det modsatte hold.
Det er altså muligt at tabe, selv om man kommer først i mål, hvis modstanderen har over 75 point mere end holdet, der først er kommet i mål.
Time er mere simpelt: Holdet med flest point ved tidens udløb har vundet.